EU's nye betalingsregler, PSD3 og PSR, strammer kravene til platforme, der håndterer penge mellem køber og sælger. Fra ca. efteråret 2028 skal pengene i mange tilfælde håndteres af en finansielt reguleret virksomhed, og der er ingen overgangsordning.
PSD2 står for Payment Services Directive 2 og er et EU-direktiv, der regulerer betalingstjenester og betalingssikkerhed. PSD2 bliver erstattet af de to nye regelværker. Her er formålet at bedre forebyggelse af svindel og beskyttelse af forbrugerne, et styrket open banking-marked og ens regler i hele EU.
For platforme strammes undtagelsen for handelsagenter. Markedspladser, der handler på vegne af både køber og sælger, kan ikke længere selv håndtere betalinger uden tilladelse.
PSD3
Direktiv
Regulerer etablering, tilladelser, kapitalkrav, tilsyn og beskyttelse af kundemidler hos betalingsinstitutter.
Fordi det er et direktiv, skal det implementeres i dansk ret
PSR
Forordning
Regulerer selve udførelsen af betalingstjenester, herunder forbrugerbeskyttelse, rettigheder, svindelbekæmpelse og Open Banking.
En forordning gælder direkte i Danmark uden at skulle skrives ind i dansk lov.
Hvem er omfattet heraf?
Er jeres platform omfattet?
Undtagelsen for handelsagenter gælder fremover kun, når platformen handler for enten køber eller sælger, ikke begge.
Typisk model
Sandsynlig konsekvens
Platformen modtager købers betaling og videresender den til sælger
Sandsynligvis omfattet
Platformen fordeler betalinger mellem flere parter
Sandsynligvis omfattet
Auktionshuse, markedspladser, formidlere mv.
Sandsynligvis omfattet
Køber betaler direkte til sælger
Ikke omfattet
Tommelfingerregel: Den konkrete pengestrøm afgør vurderingen. European Banking Authority skal udstede retningslinjer om undtagelsen for handelsagenter.
1. Hvad kræver det?
Pengestrømmen skal håndteres af en virksomhed under finansielt tilsyn med de nødvendige tilladelser. Platformen får valget mellem egen tilladelse og en reguleret partner.
Med en partner beholder I kundeforholdet og brugeroplevelsen. Partneren står for pengestrømme, brugerkontrol og ansvaret over for Finanstilsynet.
2. Hvornår skal I være klar?
De skærpede krav til undtagelsen gælder fra den dag, de nye regler træder i anvendelse. Platforme, der håndterer midler for både køber og sælger, skal have en reguleret løsning på plads fra første dag.
Skal være klar
Ca. september 2028
Overgangsordning
Ingen
Datoen forudsætter ikrafttræden omkring december 2026.
Konsekvenser
Hvad sker der, hvis I ikke er klar?
Ulovlig betalingsformidling
Det er strafbart at udbyde betalingstjenester uden tilladelse, med bøde eller fængsel.
Stop for betalingerne
Platformen må ikke håndtere pengene, før en lovlig løsning er på plads. I praksis et driftsstop.
Bøder efter omsætning
Kommissionens forslag: bøder på 10 % af virksomhedens årlige omsætning.
Løbende tvangsbøder
Ved fortsat overtrædelse foreslås tvangsbøder på mindst 3 % af den gennemsnitlige daglige omsætning.
Ledelsesansvar
Sanktioner kan også rettes mod ledelsesmedlemmer og andre ansvarlige personer.
Blokering og omdømme
Tilsynet får bl.a. mulighed for at blokere websites hos udbydere uden tilladelse.
Beløbene stammer fra Kommissionens forslag og kan afvige i den endelige tekst.
Ændringer
Det ændrer sig med PSD3 og PSR
Udvalgte ændringer for platforme og betalingsudbydere.
OmrådeMed PSD3 og PSR
Undtagelsen for handelsagenter
Undtagelsen gælder kun agenter, der handler for én part og har reel mulighed for at forhandle. E-handelsplatforme, der handler for både køber og sælger, er udtrykkeligt udelukket.
Beskyttelse af brugernes penge
Kravene skærpes med spredning på flere pengeinstitutter, fælles EU-standarder for adskillelse og afstemning, information til brugerne og en afviklingsplan.
Svindel og refusion
Udbyderen bliver refusionspligtig, når en svindler udgiver sig for at være udbyderen. Transaktionsovervågningen skal være risiko- og adfærdsbaseret.
Ansvar for online platforme
Betalingsudbydere får regres mod platforme, der ikke fjerner svindelindhold efter anmeldelse. Store platforme skal tjekke, at finansielle annoncører har tilladelse.
Modtagerverifikation
Før en kreditoverførsel sættes i gang, skal det verificeres, at modtagerens navn matcher kontonummeret. Ved uoverensstemmelse skal betaleren informeres om graden af uoverensstemmelse.
Stærk kundeautentifikation
Kravet udvides til flere handlinger, bl.a. ændring af kontaktoplysninger og beløbsgrænser. Flere metoder skal tilbydes gratis, og ingen må afhænge af én enkelt enhed.
Gennemsigtige gebyrer
Alle gebyrer skal vises, før betalingen sættes i gang.
Ny tilladelse til betalingsinstitutter
Eksisterende betalingsinstitutter skal søge ny tilladelse. Ansøgningen skal bl.a. indeholde kapitalgrundlag og afviklingsplan.
Tidshorisont for beslutning
Derfor er 2027 beslutningsåret
En omstilling tager typisk 9 til 15 måneder, og 2028-budgettet lægges i efteråret 2027. Implementeringen lægges med fordel i ultimo 2027 og primo 2028.
Når mange platforme skal nå samme frist, må der forventes kø hos betalingsinstitutterne i 2028. Implementering i god tid minimerer risikoen.
Beslutningsår 2027: Q1 2027–Q4 2027. Q4 2026: Afklaring. Er I omfattet?. Q1 2027–Q3 2027: Beslutning og aftale. Valg af partner og budget for 2028. Q4 2027–Q1 2028: Implementering. Anbefalet vindue. Q2 2028: Test og migrering. Q3 2028: Ca. sep. 2028. Reglerne gælder. Q2 2028–Q3 2028: Forventet kø hos betalingsinstitutter.
Beslutningsår 2027
Q4 2026
Q1 2027
Q2 2027
Q3 2027
Q4 2027
Q1 2028
Q2 2028
Q3 2028
Afklaring
Er I omfattet?
Beslutning og aftale
Valg af partner og budget for 2028
Implementering
Anbefalet vindue
Test og migrering
Ca. sep. 2028
Reglerne gælder
Forventet kø hos betalingsinstitutter
Safepay Nordic
Hvordan kan vi hjælpe dig?
Safepay Nordic er et betalingsinstitut under tilsyn af Finanstilsynet.
Bliv PSD3 compliant med Safepay Nordic
"Vi hjælper platforme, der er omfattet af EU's nye betalingsregler, med at håndtere indbetalinger, pengestrømme, sikre alle handler med escrow, tilbyder Open Banking og automatiseret KYC/KYB i vores handelsflow."
Lars Sten Nielsen
Direktør, Safepay Nordic (Betalingsinstitut under tilsyn af Finanstilsynet)
Undgå risiko – det handler om virksomhedens beståen
Når mange platforme skal nå samme frist, må der forventes kø hos betalingsinstitutterne i 2028. Implementering i god tid minimerer risikoen.
Safepay tilbyder early adopter-rabat ved aftale i 2027.
Jeres brugeres penge er 100 % beskyttet
I dag
Betalingsinstitutter skal holde brugermidler adskilt fra egne driftsmidler, så pengene er beskyttet ved en konkurs. En platform, der kun handler for sælger, er undtaget - men en platform, der reelt håndterer pengene for både køber og sælger, kan allerede i dag kræve tilladelse og dermed adskillelse.
Efter PSD3
Kravene skærpes med spredning på flere pengeinstitutter, fælles EU-standarder for adskillelse og afstemning, information til brugerne og en afviklingsplan Clifford Chance
65 %
Da 12 britiske betalingsvirksomheder gik konkurs i 2018–2023, manglede der i gennemsnit 65% af kundernes midler FCA via DLA Piper.
Hos Safepay ligger pengene på en separat, kreditorbeskyttet sikringskonto, der afstemmes hver bankdag.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål om PSD3 og PSR
Er jeres platform omfattet af PSD3-direktivet?
Har du spørgsmål til at blive PSD3-compliant eller vil du booke et møde for at tale om jeres virksomheds muligheder med Safepay Nordic?
Generel information baseret på de endelige kompromistekster fra april 2026. Ikke juridisk rådgivning. Beløbene stammer fra Kommissionens forslag og kan afvige i den endelige tekst.
Senest opdateret 13. oktober 2026.
Kilder
Rådet for Den Europæiske Union: endelige kompromistekster til PSD3 og PSR (ST 8221/26 og ST 8222/26), april 2026
Europa-Kommissionen: forslag til PSD3 og PSR, juni 2023